Medicin du plejer at få (fast medicin) kan bestilles enten ved:
- Opringning til sekretæren i tidsrummet kl. 9-12
- Du kan anmode om receptfornyelse via patientportalen
- Via app'en Medicinkortet, som er knyttet til app'en Minlæge.
- Pr 1/1-2025 lukker app'en Medicinkortet, og man skal herefter KUN benytte app'en MinLæge ved medicinbestilling
Dine faste recepter vil være gemt på FællesMedicinKort (FMK).
Hvis sekretæren ikke kan se om du får den ønskede medicin ifølge FMK eller der er gået længe siden sidste årskontrol, vil lægen blive kontaktet.
Som grundregel vil vi se alle de patienter der får fast medicin 1 gang om året til årskontrol.
Hvis du er i et ambulant forløb et andet sted i sundhedsvæsnet, er det den ansvarlige læge derfra ( fx kardiolog, onkolog, rheumatolog, pykiater med flere) der fornyer de recepter.
Da alle recepter skal ses af lægen inden de godkendes vil der gå tid imellem din bestilling og at du kan hente recepten på apoteket
Vanedannende medicin
Receptfornyelse ved afhængighedsskabende lægemidler foregår ved konsultation ved lægen eller efter smerteplan, udarbejdet i samråd med lægen.
Smerteplan fremgår i patientens journal
Sovemedicin, beroligende medicin og stærk smertestillende medicin kan kun bestilles ved personligt fremmøde i lægehuset og kun til kortere tid af gangen.
Hensigten er såvel på kort sigt som på lang sigt at tidsbegrænse brugen af disse præparater, motivere til udtrapning og for at vi dermed har mulighed for at drøfte behandlingen og herunder risikoen for afhængighed.
Du skal tage vanedannende medicin så kort tid som muligt.
Du bør aldrig stoppe eller trappe ud af din medicin uden at have talt med din læge.
Lav en plan med din læge for, hvordan og hvor længe du skal tage medicinen.
Du skal have en tid hos lægen for at få fornyet din recept.
Tal med din læge, hvis du oplever bivirkninger – eller har mistanke om, at du er blevet afhængig af medicinen.
Læs mere her Vejledning om ordination af afhængighedsskabende medicin